Generelle infektionshygiejniske forholdsregler
Formålet er at forebygge smitte til patienter, personale, besøgende og leverandører. De generelle infektionshygiejniske forholdsregler er grundpillerne i infektionsprofylakse, når de udføres korrekt. De skal efterleves i alle situationer, uanset om man kender patientens smittestatus eller ej.
De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er udformet efter de procedurer, der indebærer risiko for smittespredning som følge af:
- direkte eller indirekte kontakt med organisk materiale som blod, sekreter og ekskreter
- stænk, sprøjt eller aerosoler med organisk materiale
- stik-, snit- eller skæreuheld med udstyr, der er forurenet med organisk materiale
- kontakt med hud
De generelle infektionshygiejniske forholdsregler bygger på sikre arbejdsrutiner, forebyggende tekniske og organisatoriske forholdsregler, samt brug af personlige værnemidler
De generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter:
- håndhygiejne
- anvendelse af uniform, arbejdsdragt
- anvendelse og korrekt brug af værnemidler, herunder handsker, maske, maske med visir og engangsforklæde mm.
- rengøring af omgivelser
- korrekt rengøring, desinfektion og/eller sterilisation af udstyr, overflader og instrumenter.
- korrekt håndtering og transport af snavset linned.
- korrekt håndtering af affald
- laboratorieprøver
- forebygge stik- og skæreuheld samt eksponering af blod og vævsvæske
- håndtering af fødevarer
For meget mere information og uddybelse om de konkrete hygiejneforholdsregler se og klik for instruks her